|
Bredbånd og internetforbindelser
er forsyningsformer, der stadigt oftere kommer på dagsordenen i foreninger
- både andelsboligforeninger, ejerlejlighedsforeninger og
privatudlejede lejemål.
En del virksomheder reklamerer for bredbånd, ADSL, ISDN og andre
mere eller
mindre uigennemskuelige
løsninger, og de fleste er usikre på, hvilke løsninger man skal vælge - om
nogen overhovedet.
Af Gunnar
Lomborg
|
Det kan koste adskillige
tusinde kroner pr. lejlighed at få en etableret bredbåndsløsning i
en ejendom, men så er det som regel også forkromede løsninger med
internet, TV og telefoni i samme ombæring. Men har man i forvejen
kabel-TV kan en god internetforbindelse etableres for ganske små
midler - næsten umærkeligt for den enkelte beboer.
Ejerforeningen Langdraget 9-19 i Vanløse har
valgt en billig, men fuldt tilfredsstillende løsning, fortæller
formand Claus Edske.
- Vi talte
om at få en internetopkobling der kunne noget mere end den
sædvanlige via telefonledningen, og derfor indkaldte vi til et møde,
hvor 19 lejligheder af vore i alt 42 meldte
sig. | Vi dannede
så en netværksforening og gik i gang med at forhøre hos de store ISP'er -
internetudbydere - hvem der kunne lave en tilfredsstillende løsning. Vi
skulle jo kunne dele linien, og det var ikke muligt hos blandt andre TDC.
Men hos World Online fik vi et godt tilbud, som er meget billigt og giver
os de vilkår, vi har ønsket, fortæller formanden.
Trak selv kablerne
Claus Edske er selv elektriker og i gang med en uddannelse inden
for netværksetablering. Med ham som "mester" arbejdede beboerne i en
fællesweekend på at trække kabler mm. Dermed kunne udgiften holdes på 700
kr. pr tilsluttet lejlighed. Den månedlige udgift til udbyderen World
Online beløber sig til alt 870 kr. pr. måned - det har foreningen sat til
60,- kr. pr. lejlighed.
- World Online
har leveret en router, som vi ikke betaler for. Desuden er der monteret en
switch med 24 porte - en til hver bruger. Den kan udvides, så alle 42
lejligheder kan kobles på, hvis de senere får interesse for det. Vi har
yderligere sparet ved at benytte en Linux-server. Det er et gratis system
og kræver ikke dyr hardware. Den har givet os mulighed for at have vores
egen hjemmeside liggende og dermed også egne email-adresser, en god
firewall mm, siger Claus Edske, som fra starten tog administrator Jens
Arentoft med på råd.
- Administrator
står for opkrævning mm fra netværksforeningen, og det gør han foreløbig
som en del af den fælles aftale. Det var vigtigt for mig, at vi ikke selv
skulle stå for det administrative, siger formanden.
Billigt og godt
Ejerne i foreningen har nu en billig internetforbindelse, der er
helt på højde med de bedste. Det er en 2 Mbit linie der flytter 250
Kbyte/sekund – 5 til10 gange så hurtigt som et almindeligt modem. Det kan
mærkes, når man downloader store datamængder - eksempelvis programmer fra
Internettet.
- Vi har også mulighed
for at få pay per view via World Online eller TDC, når de tilbyder det,
ligesom anlægget kan udvides til at medtage telefoni, når teknologien
bliver god nok. Vi er altså godt tilfredse med løsningen, selv om den har
været endog meget billig i sammenligning med andre muligheder på markedet,
understreger Claus Edske, som dog erkender, at ved selv at trække kablerne
og installere serveren har man sparet mange penge.
Internet som sidegevinst
En anden løsning peger Peter Pejtersen fra Torben
Wormslev rådgivende ingeniører Energi & Miljø på. Torben Wormslev har
arbejdet en del med installering af elektronisk overvågning af f.eks.
varmecentraler, og som en sidegevinst kan beboerne i de aktuelle ejendomme
få en nem og billig internetløsning, fortæller Peter
Pejtersen.
- Der har været talt meget
om bredbånd via kabel-TV, men man skal huske, at en internetforbindelse
kræver en returvej, så man kan kommunikere fra hjemmet og ud. Det kan godt
lade sig gøre, men alle skal så have et kabelmodem som der selvfølgelig
skal betales abonnement for. Derfor kan TDC tjene penge på
bredbåndstrafikken, hvilket de færreste andre kan. Og så skal man også
huske, at selv om man bliver lovet en hurtig løsning, så er ingen kæde
stærkere end det svageste led. Nok er der måske et stort "hul igennem" til
udbyderen - og dermed plads til at sende pay per view videoer mm - men ude
på nettet er alle lige. Her kan der opstå propper, som netudbyderen ingen
indflydelse har på, understreger han.
10 gange hurtigere
Peter
Peitersen peger på den løsning, Torben Wormslev har installeret flere
steder i forbindelse med etablering af elektronisk
overvågning.
- Det er en ADSL-løsning,
som koster ca. 900 kr. pr. måned i alt. Det skal så fordeles mellem
lejemålene. Det oprindelige formål er overvågning af varmecentralen via en
klimastat og styring af pumper mm, hvorfor Grundfos og Danfoss har været
med i udviklingen. Via et netværksinterface kan man styre og måle på
elmåler, brugsvand, lysregulering mm, men disse funktioner bruger kun en
brøkdel af netværkets kapacitet. Derfor fandt vi på at tilbyde beboerne at
trække et kabel til hver lejlighed, så de får en delt båndbredde på 2
Mbit. Helt tunge ting som videoer kan stadig tage lidt tid, men det er
stadig op til 10 gange hurtigere end de kraftigste modemforbindelser til
almindelig surfing på nettet, påpeger Peter Peitersen.
Når først denne løsning er installeret, ejer beboerne
selv nettet og kan skifte udbyder mm efter behov. Der er mulighed for at
udvide systemet til også at køre telefoni over denne løsning, hvilket kan
betyde yderligere reduktion i prisen samt særlige interne services som
gratis intern telefoni, individuelle regninger, billigere udlandstelefoni
mm. Faktisk er denne "sidegevinst" så stor for de fleste ejerforeninger,
udlejere og andelsforeninger, at det ofte er internetforbindelserne, der
er det bedste argument for at få installeret elektronisk overvågning af
forsyningerne, siger Peter
Peitersen. |